Hustruen var ved hans side
Jerry West er død i en alder af 86 år, meddeler Los Angeles Clippers. Hans silhuet er en del af NBA's logo
Den tidligere basketballspiller Jerry West, hvis silhuet er kendt fra basketligaen NBA's logo, er død i en alder af 86 år.
Det skriver NBA-holdet Los Angeles Clippers på sin hjemmeside.
Basketlegenden har været tilknyttet Clippers siden 2017 som rådgiver, men det var hos rivalen Los Angeles Lakers, at han oplevede sin storhedstid.
14 år
Jerry West repræsenterede Lakers fra 1960 og 14 år frem.
I 1972 vandt han karrierens eneste NBA-mesterskab.
Det er ikke kun for sine bedrifter på banen, at Jerry West opnåede ikonstatus.
Et af hans mange øgenavne er The Logo, da det er hans silhuet, der bliver brugt i NBA's velkendte logo.
OL-guld
West var med på det amrikanske basket-landshold, der vandt guld ved Ol i 1960.
Efter sin aktive karriere som spiller var han træner for Los Angeles Lakers i tre sæsoner fra 1976.
Derefter blev han scout for klubben og ledte efter nye talener til det stjernespækkede mandskab.
Genrejste holdet
I to omgange var han med til at genrejse holdet og vinde mesterskaber.
I første omgang i 1980'erne med navne som Magic Johnson, Kareem Abdul-Jabbar og James Worthy.
Og West gentog kunststykket igen i midten af 1990'erne med Shaquille O’Neal og Kobe Bryant.
Jerry West døde onsdag morgen med sin hustru, Karen, ved sin side.