I dyb sorg
Organer satte ud til sidst
Oscarvinderen Forest Whitaker er i dyb sorg.
Hans ekskone gennem 22 år, skuespillerinden Keisha Nash Whitaker, er død.
Hun døde tidligere på ugen af anoreksi.
Anoreksien forårsagede til sidst et massivt organsvigt.
Langvarigt sygdomsforløb
51-årige Keisha Whitaker havde lidt af anoreksi årtier, og senest i november var hun indlagt i længere tid på grund af følgesygdomme på grund af anoreksien.
Hun var til sidst så svag, at hun ikke selv kunne køre bil, når hun ikke var indlagt.
Så hun ansatte en chauffør, der kunne køre hende til behandling på hospitalet, på familiebesøg og alle andre ærinder.
Elsker dig for evigt
Keisha var Forest Whitakers livs store kærlighed.
De mødte hinanden under filmoptagelser i 1993, og fra begyndelsen slog det gnister mellem dem.
De bragte hver et barn ind i ægteskabet fra tidligere forhold og fik en datter, True, sammen.
Datteren mindes sin mor på Instagram.
- Farvel mor. Jeg elsker dig for evigt og mere til. Den smukkeste kvinde i verden. Tak for at lære mig alt, jeg kan. Vi ses i mine drømme, og jeg gemmer dig i mit hjerte, skriver datteren.