Kong Frederik kondolerer

- Pave Frans var en dedikeret fortaler for fred og retfærdighed, siger Mette Frederiksen

Både kong Frederik og statsminister Mette Frederiksen har sendt kondolencer til Vatikanet i forbindelse med pave Frans' død.

Det fremgår af opslag på sociale medier mandag aften.

- Pave Frans var en dedikeret fortaler for fred og retfærdighed, siger Mette Frederiksen i en udtalelse delt på X af Statsministeriet.

- Han bliver husket for sit utrættelige arbejde for at hjælpe verdens fattigste. På vegne af Danmark sender jeg min dybeste medfølelse til katolikker verden over.

Kong Frederik og statsminister Mette Frederiksen har sendt deres kondolencer efter pavens død..

Paven blev 88 år og var i februar og marts gennem et alvorligt sygdomsforløb med en livstruende lungebetændelse.

Han døde klokken 07.35 mandag morgen, har Vatikanet oplyst.

Powered by Labrador CMS