Mystik om hjernerystelse: Anne er indlagt
Kong Charles' søster var søndag aften ude for et uheld, som blandt andet resulterede i en hjernerystelse
Annonce
Storbritanniens prinsesse Anne, der er søster til kong Charles, er blevet indlagt til observation, efter at hun søndag aften var ude for et uheld og i den forbindelse fik flere mindre kvæstelser og en hjernerystelse.
Det skriver Buckingham Palace i en pressemeddelelse.
Hvad skete
Annonce
- Hendes Kongelige Højhed er for en sikkerheds skyld indlagt til observation på Southmead Hospital i Bristol og ventes at komme sig hurtigt, skriver det britiske kongehus i meddelelsen.
Det fremgår ikke, hvad der konkret er sket med prinsessen.
Uheldet skete på landstedet Gatcombe Park, hvor prinsesse Anne bor.
Gatcombe Park ligger cirka 30 kilometer fra Bristol i det sydvestlige England.
Prinsesse Anne er 73 år og er lillesøster til kong Charles.