Paven kan ikke få vejret

Pave Frans'  indlæggelse kræver yderligere behandling

Pave Frans i kompleks klinisk situation

Pave Frans er i en kompleks klinisk situation efter fire dages indlæggelse med åndedrætsbesvær.

Vatikanet oplyser, at hans behandling ændres, og han vil forblive indlagt så længe nødvendigt.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Modsat tidligere meldinger om stabil tilstand befinder pave Frans sig nu i en "kompleks klinisk situation".

Det oplyser Vatikanet ifølge Reuters.

88-årige pave Frans har været indlagt i fire dage med åndedrætsbesvær.

Søndag aften oplyste Vatikanet ellers, at pavens tilstand var stabil.

88-årige pave Frans har været indlagt i fire dage med åndedrætsbesvær. Han behandles for bronkitis. (Arkivfoto).

Mandagens melding lyder, at pavens behandling på hospitalet i Rom ændres, og at han befinder sig i en "kompleks" situation. Det bliver ikke uddybet, hvad "kompleks" i denne sammenhæng dækker over.

Stadig indlagt

Den argentinske pave Frans vil fortsat være indlagt, så længe det vurderes hensigtsmæssigt, lyder det.

Paven fulgte søndagens bøn og messe på et tv på hospitalet.

Det var den blot anden gang i pave Frans' knap 12 år på posten, at han måtte opgive at lede den ugentlige bøn som den katolske kirkes overhoved.

Han sendte en skriftlig hilsen til de kunstnere og andre kulturpersonligheder, der efter planen skulle deltage i søndagsmessen.

Skal behandles

- Jeg ville gerne have været sammen med jer, men som I ved, er jeg her på Gemelli-hospitalet, fordi jeg stadig har brug for behandling for min bronkitis, skrev pave Frans i en hilsen.

Mange mennesker var i samme ombæring samlet på Peterspladsen i Rom for at bede for pavens helbred.

Søndag sagde Massino Angelelli, som er leder af sundhedsafdelingen i den italienske bispekonference, at det er "absolut nødvendigt, at Frans genvinder sin styrke" på grund af den travle kalender i år.

Vatikanet har udnævnt 2025 til et såkaldt jubilæumsår, der ventes at tiltrække over 30 millioner besøgende til Rom.

Han er nummer 266

Også sidste vinter var paven indlagt - officielt med bronkitis. Men siden meddelte han, at han reelt havde haft lungebetændelse.

Pave Frans er den øverste leder af den katolske kirke. Det har han været siden 2013.

Han er nummer 266 i paverækken.

Powered by Labrador CMS