Pavens sidste minutter 

Pave Frans, som blev 88 år, døde af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop.

Det oplyser Andrea Arcangeli, som er læge i Vatikanet, i en dødsattest offentliggjort mandag aften.

Dermed bekræftes tidligere meldinger i italienske medier, blandt andet avisen Corriere della Sera, om, at et slagtilfælde var dødsårsagen.

En apopleksi (et slagtilfælde eller stroke, red.) er en blodprop eller blødning i hjernen.

Paven var inden sin død gået i koma.

Han døde klokken 07.35 mandag morgen, oplyser Vatikanet.

Var på balkonen

Blot dagen forinden - påskesøndag - havde han vist sig på balkonen ud til Peterspladsen og ønsket god påske ved påskemessen.

Han fremstod svækket og sagde blot selv en kort hilsen, mens en hjælper læste hans længere og traditionelle påskehilsen op på vegne af ham. Efterfølgende kørte paven også en runde på pladsen i pavemobilen.

Pave Frans var i februar og marts gennem et alvorligt sygdomsforløb med en livstruende lungebetændelse. Læger har efterfølgende bekræftet, at han var meget tæt på at dø allerede dengang.

Hyldet af mange

På dødsdagen mandag har der været mange hyldester til paven og kondolencer.

Flere har fremhævet pavens sociale indsatser og folkelige og jordnære tilgang til at være pave.

Pave Frans bekræfter i sit testamente, at han ønsker at blive begravet i kirken Santa Maria Maggiore i Rom og ikke Peterskirken som mange andre paver.

Af teksten fremgår det, at han ønsker at blive begravet "i jorden, uden særlig dekoration", men med sit pavenavn på latin: Franciscus.

Santa Maria Maggiore er en af de fire hovedkirker i Rom. Den blev grundlagt i år 432.