Pludselig død under harmløs operation

Harmløs operation tog livet af rekordholder

Offentliggjort

Løbesporten har mistet en af sine legendariske helte, den canadiske maratonløber, Jerome Drayton.

Han døde mandag.

Han blev 80 år gammel.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

På operationsbordet

Drayton var indlagt for at få foretaget en knæoperation.

Men løbe-legenden døde på operationsbordet.

Den dengang 32-årige Jerome Drayton krydser målstregen i Boston Maraton som vinder i 1977. Han blev den første canadier til at vinde det legendariske langdistanceløb i mere end tre årtier.

Om noget gik galt under operationen, eller om der er andre årsager til hans pludselige død, er ikke oplyst.

Emigrerede til Canada

Jerome Drayton blev født i Tyskland som Peter Buniak, men ændrede sit navn, da han emigrerede til Canada i 1956.

i 1969 viste han for første gang sine evner for at løbe 42,195 kilometer.

Her vandt han Detroit's Motor City Maraton i nordamerikansk rekordtid 2 timer og 12 minutter.

Senere sammen år vandt han Fukuoka Maraton i Japan.

Legendarisk

Der skulle gå næsten ti år mere, før han for alvor markerede sig som en af de helt store.

Den milepæl nåede han i 1977 med sejr i Boston Maraton.

Da den senere firedobbelte vinder af løbet, Bill Rodgers, begyndte at være mærket af de 25 graders varme, løbet blev afviklet i, trak Drayton fra og gav Canada den første sejr i løbet i tre årtier.

Og ingen canadiske mænd har stået øverst på sejrsskamlen siden Draytons sejr i 1977. 

Jerome Drayton var indehaver af den canadiske rekord i maratonløb i 43 år.

- Jerome er den canadier, der senest har vundet Boston Maraton og han blev et forbillede for senere generationer af canadiske maratonløbere, som har forsøgt at træde i hans fodspor, siger præsident for Boston Athletic Association, Jack Fleming.

Powered by Labrador CMS