Prinsesse har født

Prinsesse Beatrice har fået endnu en datter

Offentliggjort

Britiske prinsesse Beatrice er blevet mor igen.

Det skriver Sky News.

Prinsessen fødte en datter den 22. januar, men melder først ud til offentligheden en uge efter.

Den lille pige, der skal hedde Athena, er født flere uger for tidligt, da Beatrice først havde termin en gang i foråret.

Den lille pige vejede kun 1,956 kilo ved fødslen.

Men både mor og datter har det angiveligt godt.

Prinsesse Beatrice og Edoardo Mapelli Mozzi har i forvejen datteren Sienna på tre år.

Det fremgår af et opslag på Instagram fra den stolte far,  Edoardo Mapelli Mozzi.

- Hun er lille og absolut perfekt, skriver faderen.

Officiel udmelding fra hoffet

Der er også udsendt en officiel meddelelse om familieforøgelsen fra Buckingham Palace.

- Hendes kongelige højhed, Prinsesse Betarice og hr. Edoardo Mapelli Mozzi kan med glæde annoncere den veloverståede fødsel af deres datter, Athena Elizabeth Rose Mapelli Mozzi, født den 22. januar klokken klokken 12.57 på Chelsea og Westminster Hospital i London.

Kong Charles og dronning Camilla og andre medlemmer af den kongelige familie er blevet orienteret om fødslen og udtrykker alle begejstring over den glædelige begivenhed.

Både prinsesse Beatrice og hendes mand takker personalet på hospitalet for deres pleje og støtte i forbindelse med fødslen.

Powered by Labrador CMS