Skuespiller død af lungebetændelse

Familiemedlem oplyser, at han døde af lungebetændelse på et sygehus i Los Angeles

Offentliggjort

Patrick Adiarte, den filippinsk-fødte danser og skuespiller, kendt for sine roller i 'The King and I', 'Flower Drum Song' og 'M*A*S*H', er død.

Han blev 82 år gammel. 

Patrick Adiarte døde af lungebetændelse på et hospital i Los Angeles-området.

Det oplyser hans niece, Stephanie Hogan, skriver The Hollywood Reporter.

Tilbagevendende rolle i 'M*A*S*H'

Adiarte medvirkede i Broadway-produktioner og filmversioner af Rodgers & Hammersteins værker og havde en tilbagevendende rolle i tv-serien 'M*A*S*H'. 

Han blev også kendt for sin optræden i 'The Brady Bunch' og som danser på NBC's 'Hullabaloo'.

Hans karriere blev støttet af Gene Kelly, der beskrev ham som en potentiel efterfølger til Fred Astaire, skriver The Hollywood Reporter.

Powered by Labrador CMS