Sov ind omgivet af familie og hunde

Jimmy Buffet tjente en formue ved siden af musikken

Jimmy Buffet var god for en formue på en milliard dollars.
Offentliggjort

Sanger, sangskriver og musiker Jimmy Buffet er død.

Han blev 76 år.

Han døde fredag.

- Jimmy sov stille ind omgivet af familie, venner, musik og sine hunde, lyder det i et opslag på hans eget website og sociale medier.

Ramt af sygdom

Der er ikke oplyst nogen formel dødsårsag.

Men Jimmy Buffet blev tidligere på året indlagt på hospitalet på grund af sygdom.

Det betød, at han måtte aflyse en række planlagte koncerter.

Det er ikke oplyst, hvilken sygdom Buffet led af.

Milliardær

På musikfronten er Jimmy Buffet bedst kendt for sangen "Margaritaville".

Han står også bag numre som "Come Monday" og "Cheeseburger in paradise".

Ved siden af musikken stod han blandt andet i spidsen for en restaurantkæde, hoteller og et skomærke, og da Forbes opgjorde hans formue tidligere i år, var Jimmy Buffet god for en milliard dollars.

Og af den formue var mere end 500 millioner dollars i kontanter.

Jimmy Buffet efterlader sig sin anden hustru, Jane, deres to døtre Sarah og Savannah og sønnen Cameron.

Powered by Labrador CMS