Stabil efter aggressiv kræft i hjernen
Hun oplyser, at hun har gennemgået en vellykket operation
Den engelske forfatter Sophie Kinsella, kendt for sin populære Shopaholic-bogserie, har oplyser, at hun er blevet diagnosticeret med en aggressiv form for hjernekræft.
Kinsella, der er 54 år gammel og hvis rigtige navn er Madeleine Sophie Wickham, har delt nyheden i et opslag på Facebook, hvor hun fortæller, at hun har modtaget "fremragende pleje" og er i gang med kemoterapi og strålebehandling.
Det skriver BBC.
Vellykket operation
Sophie Kinsella har gennemgået en vellykket operation og er stabil, men oplever stor træthed og har bemærket en forværring af sin hukommelse.
Hun udtrykker taknemmelighed over for sin familie, venner og det medicinske personale, der har støttet hende.
Forfatteren sender også kærlighed og bedste ønsker til andre, der lider af kræft.
Hendes seneste bog, The Burnout, blev udgivet i oktober 2023, og hendes bøger er solgt i over 45 millioner eksemplarer på verdensplan, rapporterer BBC.