Stjerne skyldig i vold

Skuespilleren Jonathan Majors begik vold mod ekskæreste

Skuespilleren Jonathan Majors er fundet skyldig af en jury i New York i anklager om vold mod sin ekskæreste.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Jonathan Majors på vej ind i retten. Nu er han kendt skyldig.

Majors er blevet dømt af en jury på seks efter en to ugers retssag i statsretten på Manhattan.

Anklagerne lød, at Majors havde overfaldt sin daværende kæreste Grace Jabbari i en lejet bil på Manhattan i marts og efterladt hende med en brækket finger og hævede arm og øre.

Powered by Labrador CMS