Annonce
Stjerneguitarist i dødelig trafikulykke
Datteren til den døde fodgænger har nu sagsøgt den kendte guitarist
Annonce
Josh Klinghoffer, tidligere guitarist for Red Hot Chili Peppers, er blevet sagsøgt efter en hændelse i marts, hvor han angiveligt påkørte en fodgænger, der krydsede gaden i Alhambra.
Fodgængeren døde efterfølgende.
Det skriver Los Angeles Times.
Annonce
Det er Ashley Sanchez, datter af den afdøde fodgænger Israel Sanchez, der har sagsøgt guitaristen.
Datteren hævder, at Klinghoffer kørte en sort GMC Yukon og svingede til venstre i et fodgængerfelt, hvor Israel Sanchez blev ramt og pådrog sig dødelige skader.
Klinghoffers advokat har udtalt, at det var en tragisk ulykke, og at Klinghoffer samarbejder med politiet, skriver Los Angeles Times.