Timberlake må ikke køre bil foreløbig

Sangeren Justin Timberlake har fået frakendt kørekortet midlertidigt i forbindelse med en sag om spritkørsel

Offentliggjort

Justin Timberlakes kørekortssag

Justin Timberlake mistede midlertidigt sit kørekort efter en hændelse i Sag Harbor, hvor han blev stoppet for at køre over for rødt lys.

Efter at være blevet anholdt for spirituskørsel, nægtede Timberlake at puste i et alkometer. Han hævdede at have drukket en enkelt martini.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Den amerikanske popstjerne Justin Timberlake har fået midlertidigt frakendt sit kørekort.

Det har en dommer ved retten i Sag Harbor besluttet i forbindelse med en høring fredag.

Det skriver medierne Sky News og Fox News.

Sag Harbor er en by i den amerikanske delstat New York.

Kørte over for rødt

Justin Timberlake blev natten til 18. juni i år stoppet af betjente i Sag Harbor efter at have kørt over for rødt lys i sin grå BMW.

Han havde angiveligt problemer med at holde sig inden for sin vejbane.

Justin Timberlake er blevet frakendt kørekortet midlertidigt.

Den 43-årige popstjerne blev efterfølgende anholdt for spirituskørsel.

Blodsprængte øjne

I anklageskriftet beskriver betjente, der var på stedet, at Justin Timberlakes øjne var "blodsprængte og glasagtige", at hans ånde lugtede kraftigt af alkohol, og at han var usikker på benene.

Han blev kørt til en politistation, hvor han nægtede at puste i et alkometer.

- Havde kun fået en drink

Sangeren, som er blevet løsladt igen, har selv hævdet, at han kun havde drukket en enkelt martini, før han satte sig bag rattet.

I forbindelse med sin turné, "The Forget Tomorrow World Tour", kommer Justin Timberlake til Danmark 29. og 30. august, hvor han skal optræde i Royal Arena i København.

Powered by Labrador CMS