Uffe Holm samler ind til dræbt politibetjents efterladte

onsdag d. 14. december 2016 kl: 11. 13 Af: Ritzau Fokus

Den danske komiker Uffe Holm samler ind for at hjælpe den dræbte betjent Jesper Juls forlovede, Zandra.

Normalt er den danske komiker Uffe Holm at finde på landets scener, hvor han får folk til at grine.

Den danske stand-up-komiker har dog for en stund lagt morskaben på hylden for at fokusere på en sag, der står hans hjerte nær.

Uffe Holm indrømmer lovbrud: -Jeg gør det aldrig mere

Barndomsven med afdød betjent

Uffe Holm var nemlig barndomsvenner med Jesper Jul – den politibetjent og hundefører, der for nyligt blev dræbt udenfor politistationen i Albertslund.

Nu har Uffe Holm startet en indsamling for at hjælpe Jespers forlovede, Zandra, så hun fortsat kan blive boende i parrets fælles bolig.

Det skriver komikeren i et Facebook-opslag.

– Min bror Carsten og jeg var barndomsvenner med politimanden Jesper Jul, som blev skudt under tjeneste. Jespers forlovede, Zandra, står i en rigtig lortesituation, fordi de ikke nåede at blive gift til sommer som planlagt, skriver Uffe Holm på Facebook og fortsætter:

– Hvis de havde været gift ville hun arve fra Jesper, men nu står hun tilbage med ingenting.

Foruden sin forlovede, Zandra, efterlader Jesper Jul sig to børn.

Betjent blev 43 år

Jesper Jul blev 43 år gammel. Han blev skudt i hovedet på klos hold ved sin arbejdsplads, politigården i Albertslund. Kvæstelserne kostede den 7. december Jesper Jul livet

En 26-årig mand er blevet sigtet i sagen. Han blev anholdt og varetægtsfængslet kort tid efter skudepisoden.

Kendte promoverer deres små børn på nettet

Læs hele Uffe Holms Facebook-opslag her:

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu