Eurovision: Hun skal uddele Danmarks Grand Prix-point

fredag d. 12. maj 2017 kl: 11. 11 Af: Elo Christoffersen

Det bliver for andet år i træk DR-værten Ulla Essendrop, der skal læse de danske points op ved finalen i Eurovision Song Contest.

DR Aftenshowets vært Ulla Essendrop skal læse de danske point op ved Eurovision Song Contest i Kiev i Ukraine.

Stjerne overrasker: Dukker op til show med helt nyt udseende

Det er anden gang, at hun skal læse point op. Det gjorde hun også ved finalen i 2016.

Millioner af seere ryster ikke DR-værten

At der sidder omkring 100 millioner seere og ser med lørdag aften ryster ikke DR-værten:

– Jeg er ret god til at lade være med at tænke på, at der sidder op mod 100 millioner seere og kigger. Så jeg er bare spændt og glad og nyder det, siger Ulla Essendrop til kendte.dk.

Sprøjter lidt personlighed i stemmeafgivningen

Hun har sin egen måde at forberede sig på.

Manus skulle indsendes for 14 dage siden, så arrangørerne kunne sikre sig, at der ikke står 42 spokespeople og siger ”thank you for a wonderful show”.

– Men det er svært at lægge personlighed i 20 sekunders script. Sidste år havde jeg inkluderet deres slogan (Come Together). I år prøver jeg noget andet, fortæller Ulla Essendrop og fortsætter:

– Derudover øver jeg mig selvfølgelig på mit manus. Jeg bruger aldrig teleprompter, og når man kun er på 20-30 sekunder foran så mange seere, vil man jo gerne have at den sidder lige i skabet. Så jeg går rundt og siger det højt for mig selv nogle gange i løbet af aftenen.

– Jeg har selvfølgelig også øvet mig på landenes engelske navne. Nogle er der lidt mere tongue-twister risiko ved, end andre. Eksempelvis former Yugoslav Republic of Macedonia.

No danglish, please

Ulla Essendrops kæphest er det engelske sprog:

– Jeg vil frem for alt undgå at tale Danglish. Jeg har boet og arbejdet i England, og har ad den vej fået intonationen ind under huden. Det er en kæmpe kæphest for mig, at tale et tydeligt, formfuldent ”proper British”, forklarer Essendrop.

Sådan foregår Eurovision-aftenen

Lørdag aften klokken 21 løber finalen i Eurovision Song Contest af stablen.

Det forløber lidt som en eksamen:

– Jeg er i samme lokale som den danske fagjury. Der er stille i lokalet i de timer vi opholder os der. Man må ikke tale sammen om musikken, for ingen må påvirke hinanden.

– Jurymedlemmerne sidder ved hvert sit lille bord med afstand mellem hinanden, så ingen kan se hinandens notater og stemmesedler. Det er lidt ligesom at være i et lokale til en skriftlig eksamen, forklarer Ulla Essendrop.

– Der er repræsentanter fra revisionsfirmaet til stede, der forklarer reglerne og overvåger os i de timer det står på. Det er også revisionsfirmaet, der til sidst giver mig papiret med navnet på det land, som DK giver 12 point, og som jo så er det land jeg skal læse op, slutter Ulla Essendrop.

Her er vinderen af Eurovision Song Contest

Du kan se finalen i Eurovision Song Contest lørdag den 13. maj klokken 21 på DR1.

Ulla Essendrop er desuden vært på to optaktsudsendelser lørdag aften inden finalen sendes. En quiz fra klokken 19-20 og opvarmning med nedtælling fra 20.40-21.

Del din kommentar

Forsiden lige nu