Badehotellet-stjerne er gravid

torsdag d. 31. august 2017 kl: 10. 22 Af: Elo Christoffersen

Skuespilleren venter sit andet barn.

Ulla Vejby, der spiller Edith i den populære TV2-serie Badehotellet, er i lykkelige omstændigheder.

Det bekræfter hun over for Kendte.dk:

– Ja, jeg er gravid. Jeg er i 22. uge og har termin til januar, fortæller en glad Ulla Vejby til Kendte.dk.

33-årige Ulla Vejby bor til daglig med sin mand og sin datter København.

Badehotellet vender tilbage: Men det gør denne skuespiller ikke

Optagelser i gang til Badehotellet

Optagelserne til den nye sæson af Badehotellet er i gang:

– Graviditeten påvirker ikke optagelserne ret meget. Jeg har jo prøvet det en gang før, siger Ulla Vejby.

Da seriens første sæson skulle i kassen, gik hun rundt med sin datter i maven.

Hvorvidt graviditeten bliver skrevet ind i den nye sæson af Badehotellet må skuespilleren ikke afsløre.

Ulla glæder sig til endnu et barn

Nu glæder Ulla Vejby sig til der kommer en lille ny i familien:

– Det bliver dejligt, at vores datter får en lillesøster, forklarer Ulla Vejby.

Er graviditeten planlagt?

– Nej ikke helt. Man jeg har altid ønsket mig et barn mere, siger Ulla Vejby.

Den er god nok: Alle badegæsterne kan se frem til endnu en sæson

Femte sæson af “Badehotellet” får premiere på TV2 i starten af 2018.

-Den nye sæson bliver både sjov og rørende, så fans kan godt begynde at glæde sig, har producer Michael Bille Frandsen tidligere sagt til tv2.dk.

Del din kommentar

Forsiden lige nu