Afslører: Det skal hun lave nu
En række kendte danskere skal lære om den kinesiske livsfilosofi shaolin i et nyt program, hvor skal leve som shaolin-mestre.
Tv-vært Sarah Grünewald og skuespiller Esben Dalgaard dykker ned i deres mentale og fysiske ve og vel i programmet "Shaolin".
Her vil de sammen med en række andre kendte danskere søge efter at blive den bedste version af sig selv.
Det annoncerer TV 2 i en pressemeddelelse.
Ni kendisser
Programmet tager ni kendisser i en intens lære om den kinesiske livsfilosofi shaolin.
De medvirkende vil gennem tolv dage i templet Dogapsa i Sydkorea blive præsenteret for blandt andet hård træning, kung-fu og meditation. Under hele forløbet vil de blive guidet af to anerkendte shaolin-mestre.
Blandt deltagerne er også tv- og radiovært Adam Duvå Hall, tidligere elitesvømmer Sarah Bro, forfatter og debattør Geeti Amiri og skuespiller Albert Rosin Harson.

Rejst langt væk
Alle er rejst til Sydkorea for at komme tættere på sig selv og være mere tilstede i nuet, lyder det i pressemeddelelsen.
Programmet afsluttes med, at alle deltagerne laver deres egen såkaldte taolu-rutine, som repræsenterer den enkeltes krop og sind.
- Aldrig set i Danmark
- Jeg tør godt love, at "Shaolin" er tv, som vi aldrig har set det før i Danmark. Træningsforløbet er benhårdt, og vores medvirkende udfordres både fysisk og mentalt på en helt ny måde, udtaler redaktør på TV 2 Henriette Ladegaard.
Programmet "Shaolin" får premiere på TV 2 og TV 2 Play den 22. januar.