Er Harry på hat med Charles nu
Ifølge talsperson var prins Harry og hertuginde Meghan ikke inviteret til selskab. Men kongen får et opkald
Prins Harry vil ikke være til stede, når Storbritanniens kong Charles tirsdag holder et privat selskab for den nærmeste familie og venner på sin 75-års fødselsdag.
Men velinformerede anonyme kilder melder ifølge det britiske medie BBC, at kong Charles får et opkald fra sin yngste søn i løbet af dagen.
Det kan muligvis ses som en "olivengren" - et budskab om fred - ifølge mediet.

En talsperson for parret har tidligere sagt til mediet The Independent, at der ikke havde været "kontakt" op til fødselsdagen. Parret var således ifølge talspersonen ikke inviteret til fødselsdagen.
Har ikke sagt nej
Udtalelsen var en afvisning af meldinger om, at de to havde sagt nej til en invitation fra kongen.
Prins Harry og hertuginde Meghan stoppede med deres royale pligter i 2020 og flyttede til den amerikanske delstat Californien.
Siden har de i heftige vendinger kritiseret det britiske kongehus.
På sin fødselsdag har kongen, der har brugt mere end fem årtier som miljøforkæmper, blandt andet lanceret initiativet "Coronation Food Project", hvis mission er at sørge for, at ingen briter sulter.
41 skud
Selv om tirsdagens fejring på den måde har været præget af kong Charles' sociale engagement, har der også været plads til en række festlige indslag.
To gange blev der sunget "Happy Birthday" for kongen ved lanceringen af projektet.
I Green Park nær Buckingham Palace var den en salut på 41 skud til ære for kong Charles. Ved Tower of London var der en salut på 62 skud.
LÆS OGSÅ:
-
Far til syv fylder 70 år
Han kommer nok aldrig til at vriste sig fri af den rolle, der i årevis gjorde ham til et af tv-skærmens mest velkendte ansigter
-
Knæet bremsede løvernes målkonge
Dame N'Doye, der fredag 21. februar fylder 40 år, bombede løs for FC København, men til sidst satte knæet en stopper for angriberens karriere
-
Støjbergs stjerneskud skal brede partiet ud
Susie Jessen, der i dag er politisk ordfører, betragtes som en fremtidig profil for Danmarksdemokraterne. Fredag den 21. februar fylder hun 40 år