- Har altid drømt om netop det

Talkshowværten Jimmy Kimmel vender næste år tilbage som vært for oscaruddelingen for fjerde gang

Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske komiker og talkshowvært Jimmy Kimmel skal næste år for fjerde gang være vært for oscaruddelingen.

Det bekræfter Oscar-akademiet onsdag i en udtalelse.

- Jeg har altid drømt om at være vært for oscaruddelingen præcis fire gange, lyder det en smule sarkastisk fra Kimmel i udtalelsen.

Oscaruddelingen, der er den 96. af sin slags, bliver afholdt 10. marts 2024.

Emmy-nomineret

Kimmel var også vært for dette års oscaruddeling, hvor hans optræden blev kvitteret med en nominering til prisen Emmy.

Desuden har han været været for oscaruddelingen i 2017 og 2018.

I den mellemliggende periode var prisuddelingen uden en officiel vært i tre år, før Regina Hall, Amy Schumer, og Wanda Sykes gjorde det i fællesskab i 2022.

Jimmy Kimmel er primært kendt som vært og producer for talkshowprogrammet i eget navn, "Jimmy Kimmel Live". (Arkivfoto).

Legendarisk lussing

Det var det år, at skuespilleren Will Smith blev så rasende på komikeren Chris Rock, at han under showet marcherede op på scenen og tildelte ham en syngende lussing for rullende kameraer.

Kimmel er primært kendt som vært og producer for talkshowprogrammet i eget navn, "Jimmy Kimmel Live".

Omkring 18,7 millioner amerikanere så med, da oscarstatuetterne blev uddelt i Los Angeles i marts.

Det var 12 procent flere end året før, men stadig det tredjelaveste i Oscar-historien.

Gik tomhændet fra uddeling

Tre danskere var nomineret til en Oscar ved årets uddeling, men de måtte alle tage derfra uden en pris.

Golden Globe er Oscarens lillebror

Prisuddelingen i USA anses af mange for at være Oscarens lillebror. Bliv klogere på den her:

* Den første prisuddeling fandt sted i 1944.

* Det er film og tv-serier fra det forgangne år, der bliver hædret.

* Vinderne modtager statuetter i form af gyldne globusser.

* Det er de omkring 90 udenlandske journalister i Hollywood Foreign Press Association, HFPA, der står bag prisuddelingen.

* Den årlige oscaruddeling er det største og mest prestigefyldte show, mens Golden Globe ses som det næststørste.

* Priserne tæller blandt andet bedste film, bedste tv-serie og en række priser for skuespilpræstationer.

* Selv om Golden Globe og Oscar officielt ikke har noget med hinanden gøre, opfattes Golden Globe som en strømpil for oscaruddelingen.

Kilder: Goldenglobes.com og NBC.

"Navalny" vandt en Oscar for Bedste Dokumentarfilm foran "Et hus af splinter", som den danske instruktør Simon Lereng Wilmont står bag.

Spænding udløses i januar

I kortfilmskategorien vandt filmen "An Irish Goodbye" foran filmen "Ivalu", der er instrueret af danske Anders Walter.

Danske Mikkel E.G. Nielsen vandt heller ikke en Oscar for sin klipning af "The Banshees of Inisherin".

De nominerede til næste års oscaruddeling ventes at blive offentliggjort 23. januar.

Powered by Labrador CMS