Har været separeret i syv år

Jada Smith og Will Smith er stadig gift, men bor hver for sig, afslører Jada Smith i et interview.

Offentliggjort

Skuespillerparret Jada Smith og Will Smith er stadig juridisk set gift, men blev separeret for syv år siden og bor i dag hver for sig, men forsøger at "finde ud af" deres forhold.

Det afslører Jada Smith i et interview med det amerikanske medie NBC op til udgivelsen af hendes nyeste bog, "Worthy", som udkommer i november.

Udmattede af at forsøge

Dermed havde de to stjerner altså levet deres liv hver for sig i årevis, da det verdensberømte øjeblik indtraf til oscaruddelingen sidste år, hvor Chris Smith stak komikeren Chris Rock en lussing på scenen for en joke, som Rock havde fortalt om Jada Smith.

- Da vi kom til 2016 var vi bare ved at været udmattede af at forsøge, siger Jada Smith til NBC.

Rygterne om, at de to havde et åbent forhold, har svirret i årtier, men er gentagne gange blevet afvist af parret.

Will og Jada Smith har været separeret siden 2016 afslører hun nu i et interview.

Ikke frigivet endnu

I 2020 erkendte Jada Smith dog, at hun havde haft et forhold med sangeren August Alsina nogle år forinden, mens hun havde været adskilt fra sin mand.

Interviewet fra NBC er ikke blevet frigivet i sin fulde længde, men ifølge klippet, som allerede er udkommet, er det den adskillelse, som har varet ved lige siden.

En dyb kærlighed

Adspurgt om, hvorfor de har holdt det skjult, at de er blevet separeret, siger Jada Smith i interviewet, at de ikke følte sig helt "klar", og at de "stadig var ved at finde ud af, hvordan vi to kan være i et partnerskab med hinanden".

- Vi nærer stadig en dyb kærlighed til hinanden, og vi skal finde ud af, hvordan det ser ud for os, siger hun.

Gav komiker lussing

Jada Smith har desuden omtalt hændelsen ved sidste års oscaruddeling i et uddrag af hendes bog, som er blevet offentliggjort onsdag.

Chris Rock fyrede fra scenen en vits af om Jada Smith, der lider af pletskaldethed og derfor har valgt at lade sig kronrage.

Det brød hendes mand sig ikke om, og han gik derfor op på scenen og tildelte komikeren en lussing.

Kom som familie

I bogen skriver Jada Smith, at hun først troede, at lussingen var en på forhånd planlagt del af oscaruddelingen. Selv da hun opdagede, at det var en spontan hændelse, stod det ikke klart for hende, hvorfor Will Smith var så vred.

- Vi havde levet hvert vores liv, og vi var kommet som en familie - ikke som ægtepar, siger Jada Smith.

Sammen siden 1997

Jada Smith har desuden fortalt det amerikanske magasin People, at Chris Rock engang har inviteret hende på stævnemøde, fordi han troede, at hende og Will Smith var gået fra hinanden.

Jada Smith og Will Smith blev gift i 1997. De har to børn sammen, Jaden og Willow.

Jada Smith og Will Smith

  • Gift siden 1997
  • Separeret i 2013
  • Har 2 børn
  • Stadig 'finde ud af' forholdet
Powered by Labrador CMS