Kendt radiovært gør comeback

Classic.fm har hyret den tidligere DR-profil Lars Daneskov til at sende morgenradio på kanalen i hele efterårsferien

Offentliggjort Sidst opdateret

Man genkender måske stemmen tilbage fra DR-programmer som "Go' Morgen P3", "Strax" og "Kronsj!".

Og nu er den tilbage i æteren - men på Classic.fm.

Kanalen har nemlig hyret Lars Daneskov til at sende morgenradio i hele efterårsferien.

Det annoncerer Jysk Fynske Medier i en pressemeddelelse.

- Troede, jeg var færdig

- Jeg troede faktisk, at jeg var færdig med selv at være radiovært. Men jeg kunne mærke, at det kriblede, da jeg blev spurgt, om jeg ville være morgenvært i efterårsferien, siger Lars Daneskov i pressemeddelelsen.

Siden Lars Daneskov forlod P3, har han været redaktør for P4, været vært på det hedengangne TV 2 Radio, skrevet børnebøger, komponeret musik og drevet en selvstændig konsulentvirksomhed.

Siden Lars Daneskov forlod P3, har han været redaktør for P4, skrevet børnebøger, komponeret musik og drevet en selvstændig konsulentvirksomhed.

Elsker radio

Privat er han født og opvokset i Vejle, hvor Classic.fm også har hovedsæde.

- Jeg elsker radio og god musik som den, der bliver spillet på Classic.fm. Jeg glæder mig til at sætte mig bag mikrofonen og sige: "Godmorgen" til en masse glade lyttere, lyder det videre fra Lars Daneskov.

Licens i Danmark

Her kan du blive klogere på licensen i Danmark, der finansierer public service-indholdet:

* Du skal betale licens, hvis du er over 18 år og har et licenspligtigt apparat. Det vil sige tv, radio, computer eller smartphone.

* Medielicens vil i 2017 koste 2492 kroner om året. Man kan vælge at betale månedligt eller halvårligt.

* Medielicensen går til at sikre, at vi i Danmark kan se tv og høre radio uden reklamer og fri for politiske interesser.

* Danmarks Radio er forpligtet til at levere public service, som dækker over nyheder, undervisning, kunst og underholdning.

* Pensionister og førtidspensionister kan søge om af få halveret medielicensen, hvis deres indkomst ikke er for høj.

* 67 procent af medielicensen går til DR, der bruger den til at lave radio, tv, net og koncerter for.

* DR får årligt cirka 3,7 milliarder kroner fra licenspengene.

* De regionale TV2-stationer får ni procent af den årlige licens, og to procent går til Radio24Syv, mens én procent går til, at der kan laves lokalradio og -tv rundt omkring i landet.

* Cirka 2,4 millioner husstande betaler licens.

Kilde: Danmarks Radio og Kulturministeriet.

Den 60-årige journalist sender radio i hele uge 42 fra klokken 06.00 til klokken 10.00.

Powered by Labrador CMS