Så syg er Bossen

I alt 14 koncerter med Bruce Springsteen and The E Street Band er aflyst på grund af "Bossens" helbred

Offentliggjort

Den amerikanske rockmusiker Bruce Springsteen udskyder alle sine planlagte koncerter i 2023 på grund af sygdom. Det skriver han på Twitter.

74-årige Springsteen har i de seneste uger været i behandling for mavesår og vil fortsætte behandlingen resten af året.

Jeg takker

- Tak til alle mine venner og fans for jeres gode ønsker, opmuntring og støtte. Jeg er i bedring og glæder mig til at se jer næste år, lyder det fra rockveteranen med tilnavnet "The Boss".

Bruce Springsteen under den første af sine to koncerter i Parken i København 11. juli. Nu har helbredsproblemer tvunget "The Boss" til at udskyde alle sine planlagte koncerter i 2023 til 2024.

De koncerter, der skulle have fundet sted i år, vil blive udskudt til 2024, lyder det i meddelelsen.

Det er i alt 14 koncerter i USA og Canada, fremgår det af hans hjemmeside.

Var i Parken

Tidligere i september blev Bruce Springsteen tvunget til at udskyde de koncerter, der var planlagt i september. I alt var der tale om otte koncerter i USA.

De aflyste koncerter er en del af en større turné, der den 11. og 13. juli bragte Bruce Springsteen og hans E Street Band til Parken i København.

Powered by Labrador CMS