- Vi er enormt glade

Johanne Milland og Nanna Rossen spiller hovedrollerne i en ny version af musicalsuccesen "Wicked"

Offentliggjort Sidst opdateret

Man piller ikke bare sådan lige ved en original.

Derfor har Fredericia Musicalteater og produktionsselskabet Aha Creations helt ekstraordinært fået tilladelse til at lave Broadway-musicalen "Wicked" i en ny og original version.

Den får premiere næste år på Fredericia Musicalteater og senere i Tivoli i København. Det annoncerer Fredericia Musicalteater og produktionsselskabet Aha Creations i en pressemeddelelse.

Enormt glade

- Vi er enormt glade og stolte over, at det er lykkedes os at få rettighederne til at skabe en ny opsætning af "Wicked", lyder det fra folkene bag i pressemeddelelsen.

- Det er uden sammenligning én af de bedste og mest indflydelsesrige musicals i nyere tid med suveræne sange og en meget bevægende venskabshistorie i centrum.

"Wicked" har Johanne Milland og Nanna Rossen i hovedrollerne - de to musicalstjerner er i øvrigt gode veninder privat, lyder det i pressemeddelelsen.

"Wicked" fik premiere på Broadways ikoniske skrå brædder i den amerikanske metropol New York for 20 år siden. Den rummer sange som "Defying Gravity", "Popular", "No One Mourns the Wicked" og "For Good". (Arkivfoto).

Venskab mellem to kvinder

Musicalen handler om venskabet mellem to unge kvinder, der møder hinanden på hekseskolen i det magiske rige Oz: Elphaba, der er født med grøn hud og dermed ser anderledes ud end de fleste andre, og klassens populære pige, Glinda.

Deres venskab sættes dog på prøve, da de begge bliver interesseret i den samme prins.

"Wicked" fik premiere på Broadways ikoniske skrå brædder i den amerikanske metropol New York for 20 år siden. 

Opsat i Danmark før

Den rummer sange som "Defying Gravity", "Popular", "No One Mourns the Wicked" og "For Good".

Musicalen har tidligere været opført i Danmark. Det var tilbage i 2011 med Maria Lucia og Annette Heick i hovedrollerne.

Den nye version af "Wicked" får danmarkspremiere 18. september 2024 på Fredericia Musicalteater og rykker siden til Tivoli i København fra den 11. oktober 2024.

Powered by Labrador CMS