Vild med dans-stjerne er blevet single

Forholdet er forbi mellem skuespilleren Sebastian Bull og kæresten Sandra Kjær Ahenkorah. Skuespilleren bekræfter bruddet over for Ekstra Bladet

Offentliggjort Sidst opdateret

KORT RESUME: Sebastian Bull og Sandra Kjær Ahenkorahs brud

Sebastian Bull og Sandra Kjær Ahenkorah har bekræftet deres brud på Instagram og over for Ekstra Bladet.

Sandra Kjær Ahenkorah, der arbejder for pladeselskabet Universal, støttede Sebastian Bull under hans deltagelse i 'Vild med dans'.

Sebastian Bull, der er en autodidakt skuespiller, fik sin første filmrolle i Thomas Vinterbergs 'Submarino' i syvende klasse.

Sebastian Bull har også medvirket i flere andre film, herunder 'Jagten', '9. april', 'De forbandede år 2' og 'De frivillige'.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Sebastian Bulls daværende kæreste, Sandra Kjær Ahenkorah, heppede med på lægterne, da skuespilleren medvirkede i årets "Vild med dans", hvor det blev til en kvartfinaleplads med partner, Asta Björk.

Men nu er forholdet forbi.

Det skriver han i en såkaldt story - et kort, tidsbegrænset klip - på det sociale medie Instagram.

Bekræfter bruddet

Sebastian Bull bekræfter det ligeledes kortfattet over for Ekstra Bladet og tilføjer, at han ikke har flere kommentarer til bruddet med Sandra Kjær Ahenkorah, som arbejder for pladeselskabet Universal.

Da Sebastian Bull og Asta Björk røg ud af "Vild med dans" i november, satte han over for Se og Hør ord på Sandra Kjær Ahenkorahs support.

Sebastian Bulls daværende kæreste, Sandra Kjær Ahenkorah, var til stede i studiet, da skuespilleren røg ud af "Vild med dans" i kvartfinalen i november. Nu er kærligheden bristet. (Arkivfoto).

Alt var genialt

- Hun er fantastisk og støtter alt omkring det her, og Asta og hende kommer godt ud af det sammen. Lige nu føler jeg, at alting bare er genialt, sagde han til ugebladet.

Men nu er kærligheden altså bristet.

Den autodidakte skuespiller gik i syvende klasse, da han fik sin første filmrolle i Thomas Vinterbergs "Submarino". Han har også medvirket i instruktørens prisvindende film "Jagten".

Fik tilbud i 3.g

Da Sebastian Bull i slutningen af 3.g fik et tilbud om at være med i filmen "9. april", vejede det tungere end studenterhuen.

Siden har den 28-årige skuespiller blandt andet landet roller i "De forbandede år 2" og "De frivillige".

Powered by Labrador CMS