Ung mand anholdt: Klatrede over muren på Buckingham Palace

tirsdag d. 12. december 2017 kl: 18. 23 Af: Elo Christoffersen

Manden blev anholdt tre minutter senere.

En 24-årig mand blev mandag anholdt ved Buckingham Palace, hvor dronning Elizabeth bor.

Manden kravlede over muren og ind på området, skriver royalcentral.co.uk.

Politiet blev tilkaldt og var på stedet efter blot tre minutter. Og så blev manden anholdt:

Dronningens lingeri-leverandør er blevet fyret

– Manden var ikke i besiddelse af ulovlige våben og hændelsen var ikke relateret til terror, oplyser politiet.

Manden blev senere løsladt ved kaution.

Flere har forsøgt at komme ind på Buckingham Palace

Det er dog ikke første gang, at uvedkommende forsøger, at trænge ind på Buckingham Palace, skriver royalcentral.co.uk.

For mindre end to måneder siden forsøgte en kvinde at bryde ind af hovedindgangen.

Her var dronning Elizabeth dog ikke hjemme.

I 2016 lykkedes det en mand at gå på muren omkring Buckingham Palace i 10 minutter inden han blev anholdt af politiet. Han blev senere idømt fire måneders fængsel.

Del din kommentar

Forsiden lige nu