Ung Oscar-vinder flov over prut på filmset

onsdag d. 6. juli 2016 kl: 10. 45 Af: Ritzau Fokus
Alicia Vikander på den røde løber efter årets Oscar-uddeling.
Alicia Vikander på den røde løber efter årets Oscar-uddeling. Foto: Evan Agostini/EVAN AGOSTINI/INVISION/AP

Hendes karriere kører på skinner, men filmverdenen er ikke altid lige glamourøs og til tider direkte pinlig, fortæller Alicia Vikander.

Karrieren er gået forrygende for den svenske skuespiller Alicia Vikander, siden hun brød igennem med sin rolle i filmen “En kongelig affære”.

Men selv på den mest velsmurte karrieresti kan der komme små bump på vejen, og skuespillerinden har særligt ét pinligt øjeblik, som hun ser tilbage på med rædsel.

Det fortæller hun i en ny video til britiske Vogue.

Store stjerner vil gerne funkle i danske film

– Jeg skulle føde i denne scene. Vi gik i gang med optagelsen, og jeg gav den alt, jeg havde. Jeg pruttede i optagelsen, fordi jeg pressede så hårdt, forklarer en grinende Alicia Vikander, der ikke uddyber, hvilken film scenen skulle optages til.

Røde ører

Episoden gav hende særdeles røde ører, forklarer den unge stjerne, der i februar vandt en Oscar-statuette for bedste kvindelige birolle for sin præstation i filmen “Den danske pige”.

Det var første gang i den 27-årige skuespillerindes karriere, at hun var nomineret til en Oscar.

Alicia Vikander er snart aktuel i filmen “Tulip Fever”, der får dansk premiere den 13. juli.

Tomb Raider-sild spillede rollen i smug

Her spiller hun rollen som Sophia, som finder sammen med en ung kunstner, og snart planlægger de to at investere i tulipaner for at få råd til at stikke af sammen.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu