Ung prins’ liv tager markant drejning

torsdag d. 2. august 2018 kl: 12. 38 Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk
PLUS Blå Bog finder plads til myndig prins
Prins Nikolai flyttede onsdag ind på Hærens Sergentskole i Varde. Arkivfoto.

Prins Nikolai har rykket teltpælene op og er nu flyttet på kaserne.

Den unge fremadstormende prins Nikolai har nu taget hul på et nyt kapitel i sit liv.

Onsdag rykkede han nemlig ind på en 12-mands stue på Hærens Sergentskole i Varde, hvor han skal bo de næste seks måneder i forbindelse med sin uddannelse til reserveofficer. Det skriver JydskeVestkysten.

Derfor talte prins Nikolai ikke i telefon med Alexandra på sin fødselsdag

På Sergentskolen er man klar til at tage imod prinsen, der ikke skal forvente særbehandling ifølge presseofficer og kaptajn Martin Hillmann.

– Han skal have samme oplevelse af at være soldat, stå i kø og få lov til at gå i byen i Varde, siger han til JydskeVestkysten.

Når Prins Nikolai efter seks måneder i Varde er blevet uddannet til sergent, skal han videre til Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøllejren, hvor han skal gennemgå uddannelsen til løjtnant.

Gør som Joachim

Prins Nikolai har bestemt ikke sin militære interesse fra fremmede.

Hans far, prins Joachim, har også befundet sig inden for den militære verden, hvor han blandt andet har været rekrut i Dronningens Livregiment.

Triste Alexandra: -Nikolai tager ikke telefonen

I 1988 blev prins Joachim udnævnt til sergent, og i 1989 blev han udnævnt til løjtnant af reserven.

I 2005 blev prins Joachim desuden udnævnt til oberst af reserven i hæren.

Del din kommentar

Forsiden lige nu