Her er hun: USA’s skønneste kvinde!

mandag d. 17. juni 2013 kl: 15. 53 Af: Ritzau Fokus
 

Her er den 25-årige miss Connecticut, som netop er blevet kåret som USA's smukkeste. Foto: AP / POLFOTO

Connecticut-skønhed kåret som nationens smukkeste kvinde ved det årlige Miss USA i Las Vegas.

Det er mange små pigers største drøm. Søndag gik den i opfyldelse for 25-årige Erin Brady, da hun blevet kåret til vinder af “Miss USA 2013”.

Erin Brady repræsenterede sin hjemstat Connecticut ved den nationale konkurrence, som fandt sted på Planet Hollywood Hotel og Casino i Las Vegas.

Iført en smuk hvid kjole modtog Erin Brady titlen efter blandt andet at have besvaret et spørgsmål omkring den amerikanske højesterets beslutning om at fastholde omfattende DNA-tests, hvilket hun erklærede sig enig i.

Sammen med den prestigefyldte titel og en dertilhørende krone vandt Connecticut-skønheden også en lejlighed i New York, som hun dog kun har til rådighed i et år.

Det forventes, at Erin Brady vil bruge sin “regeringstid” som USA’s skønneste på en landsdækkende foredragsturné og på at øge bevidstheden om bryst- og ovariekræft, der er “miss”-organisationens officielle hjertesag.

Brady vil også repræsentere USA ved Miss Universe-konkurrencen i Moskva i Rusland den 9. november.

Søndagens andenplads gik til Miss Alabama med det borgerlige navn Mary Margaret McCord, og det er hendes pligt at overtage Erin Bradys tjans, hvis hun af den ene eller anden årsag ikke er i stand til at udføre sine “pligter”.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu