Ushers stedsøn død!

mandag d. 23. juli 2012 kl: 8. 32 Af: Kendte.dk NY
 

Den amerikanske super sangstjerne Ushers 11-årige stedsøn er død!
Ushers stedsøn er nu død, efter at hans forældre gik med til at slukke for den respirator, der har holdt ham i live siden en ulykke på Lake Lanier i delstaten Georgia for tre uger siden.

11-årige Kyle Glover var søn af Ushers ekskone Tameka Foster, og han blev erklæret hjernedød efter ulykken, hvor han og en 15-årig veninde blev ramt af en mand, der stod på jetski, da de blev trukket rundt i en stor badering efter en speedbåd. De blev ramt så kraftigt, at de begge slog sig og røg i vandet. Da 11-årige Kyle blev hevet op, trak han ikke vejret.

Usher taler ud om sønnens sygdom

Siden ulykken har Kyle Glover været i koma, mens den 15-årige pige slap med et sår i hovedet og en brækket arm, skriver torontosun.com.

De lokale myndigheder efterforsker sagen, men det er endnu ikke klart om den 38-årige ven af familien, der førte jetskien, vil blive sigtet for ulykken.

Ushers eks-kone søger forældremyndighed

Selvom Usher blev skilt fra Tameka Foster i 2009, skyndte han sig til det hospital, hvor Kyle var indlagt, da han hørte om ulykken.

Den 33-årige sanger bag hits som ‘Yeah’ og ‘OMG’ har selv to børn med Tameka Foster.

Del din kommentar

Forsiden lige nu