Venner-stjerne: -Jeg var udbrændt

søndag d. 7. februar 2016 kl: 21. 33 Af: Ritzau Fokus

Skuespilleren Matt LeBlanc fortæller til The Mirror, at han næsten fik et nervøst sammenbrud.

Venner-stjernen Matt LeBlanc skal være vært i tv-programmet “Top Gear”. Foto: Matt Sayles/AP

De fleste genkender ham nok som den naive og charmerende Joey Tribbiani i tv-serien “Venner” og efterfølgende i serien “Joey”.

Skuespilleren Matt LeBlanc havde gang i karrieren, men på et tidspunkt blev det hele for meget for “Venner”-stjernen. Det skriver The Mirror.

Tidligere "Venner"-stjerne stopper i populært program

– I flere år forlod jeg knap nok huset. Jeg var udbrændt. Jeg ville ikke have et skema eller være nogen steder. Jeg var i en position, hvor jeg kunne det, siger han til The Mirror.

– Min agent var nedslået. De fleste skuespillere ringer til deres agenter og siger “Hvad sker der?”. Jeg ringede til min og sagde “Glem mit nummer i et par år”. Det var en meget mørk periode. Jeg fik næsten et nervøst sammenbrud.

Det var ikke kun karrieren, der blev for meget for skuespilleren. Samtidig med at tv-serien “Joey” floppede, fik hans datter konstateret sygdommen kortikal dysplasi, der er en forstyrrelse i hjernen, og hans ægteskab med den britiske model Melissa McKnight faldt også fra hinanden.

Datterens sygdom tog hårdt på skuespilleren

Særligt datterens sygdom tog hårdt på den nu 48-årige skuespiller.

– Min datter blev diagnosticeret med sygdommen, og det var en meget mørk periode, men jeg kom igennem det. Siger de ikke, at det, der ikke dræber os, gør os stærkere?, siger han til avisen og fortæller, at hans datter voksede fra sygdommen.

Klam afsløring: Spiste udspyttet mad under Friends-optagelser

I dag er skuespilleren igen ovenpå, og han er netop blevet præsenteret som den nye “Top Gear”-vært.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu