Verdensberømt journalist død af kræft: Blev kun 57 år

søndag d. 22. juli 2018 kl: 15. 55 Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk
Jonathan Gold 1960-2018 Pulitzer Prize-winning Restaurant Critic
Jonathan Gold, verdensberømt madanmelder, er død af kræft. Han blev 57. Foto: Scanpix

Jonathan Gold var den eneste madskribent, der er blevet tildelt en Pulitzer-pris.

Den verdenskendte og berømte madskribent Jonathan Gold er lørdag død af kræft. Det bekræfter hans arbejdsplads, Los Angeles Times. Flere medier skriver om journalistens død.

Klublegende er pludseligt død: Fodboldverdenen er i sorg

Gold, der blev bare 57 år gammel, var en af verdens allerbedste og mest anerkendte madanmeldere. For sine skriblerier modtog han den største journalistiske anerkendelse i hjemlandet, USA. En såkaldt Pulitzer-pris.

Ifølge LA Times døde anmelderen på St. Vincent’s Medical Center i Los Angeles. Han blev i begyndelsen af juli diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen. Han døde lørdag.

Dansk ungdomsstjerne er død: -Var fræk som en slagterhund

Nyheden om journalistens død har fået madskribenter verden over til at sende kondolencer på sociale medier. Gold efterlader sig en kone, Laurie Ochoa, og to børn.

Hans karriere begyndte som musikjournalist og – i øvrigt – punkrocker, og gennem årene har journalisten fra Los Angeles skrevet for adskillige aviser og magasiner. I 2012 vendte han dog “hjem” til LA Times.

Del din kommentar

Forsiden lige nu