Verdenskendt sangerinde er blevet hasteindlagt

onsdag d. 25. juli 2018 kl: 8. 12 Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Den amerikanske sangerinde og skuespiller Demi Lovato er blevet kørt med ambulance til et hospital.

Den verdenskendte sangerinde og skuespiller Demi Lovato blev tirsdag hasteindlagt på et hospital i Los Angeles. Det skriver netmediet TMZ.com.

Demi Lovato aflyser tour efter overdosis

Ifølge mediet skulle ambulancefolk have fundet sangerinde liggende bevidstløs i sit hjem tirsdag ved middagstid amerikansk tid.

TMZ.com spekulerer i, at indlæggelsen skulle skyldes en heroinoverdosis, men dette er endnu ikke bekræftet.

Popstjerne til fans efter overdosis: Jeg har brug for at hele

En talsperson for Lovato udtaler til mediet, at sangerinden er i bedring.

– Demi er ved bevidsthed, og hun er sammen med sin familie, der ønsker at udtrykke deres taknemmelighed til alle for deres kærlighed, bønner og støtte, siger talspersonen til TMZ.com.

Del din kommentar

Forsiden lige nu