Tidligere Vild med dans-stjerne har fået ny kæreste

onsdag d. 29. november 2017 kl: 21. 31 Af: Elo Christoffersen

Den tidligere Vild med dans-stjerne har fundet en ny kæreste.

Den 36-årige tidligere Vild med dans-deltager, Vickie Jo Ringgaard har fået ny kæreste.

Det skriver ugebladet Tæt På.

Den nye kæreste hedder Niels Stausholm. Hun vil dog ikke over for Tæt På fortælle mere om den nye kærlighed.

Tidligere Vild med dans-stjerne skilt

Skilt efter syv års ægteskab

I oktober kom det frem, at danseren var blevet skilt efter 10 år sammen med den tidligere golfspiller Jesper Ringgaard Diget. De var gift i syv år.

Hvorfor forholdet ikke gik mere vides ikke:

– Det vil jeg ikke komme ind på, sagde Vickie Jo Ringgaard i starten af oktober til Kendte.dk.

Flyttet til Aarhus

Vickie Jo fortalte til Kendte.dk, at hun var flyttet til Aarhus, mens Jesper Ringgaard Diget fortsat bor i København.

Sammen har de datteren Malou. Hun er flyttet med Vickie Jo Ringgaard til Aarhus:

– Vi prøver som alle andre, at finde en god løsning for Malou. Vi finder den ordning, som vi finder mest fornuftig, sagde Vickie Jo Ringgard dengang til Kendte.dk.

Hun har i øvrigt lagt dansen på hylden.

Husker du alle 10 Vild Med Dans vinderpar?

Vandt Vild med dans to gange

Vickie Jo Ringgaard har deltaget i Vild med dans fem sæsoner.

I 2009 vandt hun sammen med Casper Elgaard og i 2010, hvor partneren var Allan Nielsen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu