Video video-man om vindersang: -Den betyder ingenting

lørdag d. 1. september 2018 kl: 15. 00 Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Sejren med Video Video i Dansk Melodi Grand Prix har ikke betydet det store for sanger Jens Brixtofte. Det fortæller han selv til Kendte.dk.

Det er efterhånden 36 år siden, at gruppen Brixx vandt Dansk Melodi Grand Prix med den utroligt populære sang Video Video.

Sangen gav gruppen med sanger Jens Brixtofte i front luft under vingerne, og for andre i samme situation havde det nok været oplagt at forfølge en karriere indenfor musikken efter sådan en sejr.

Men ikke for Jens Brixtofte.

Han fortæller til Kendte.dk, at den populære vindersang ingen betydning har haft for, hvordan han har valgt at leve sit liv.

– Det har ikke betydet noget for den vej, jeg valgte, at sangen vandt dengang. Jeg læste til cand. merc., da vi vandt med sangen, og den uddannelse gjorde jeg færdig året efter, siger Jens Brixtofte og fortsætter:

– Så jeg blev jeg jo klippet korthåret og skulle ud at finde job i en virksomhed. Så det har ikke ændret noget ved min oprindelige plan.

Kvindelig rocklegende indtager Danmark

Ingen musikerdrøm

Jens Brixtoftes beslutning hænger nøje sammen med, at han ikke har haft ambitioner om en karriere i showbizz, fortæller han.

– Det der med at stå på de skrå brædder og ikke have andre planer i livet… Så meget trækker det bare ikke i mig, siger han.

Det skyldes, at han løbende har sørget for at fylde sit liv med andre ting end musik.

– Jeg tror, at dem, der ikke vil lave andet end at tage ud at spille, har den drøm, fordi de ikke rigtig har prøvet andet. Der er sgu mange andre ting i livet end musik, og det har aldrig været en drøm for mig at få en karriere indenfor det, siger Jens Brixtofte.

Jens Brixtofte fortæller desuden til Kendte.dk, at det er slut med, at folk genkender ham på gaden efter grandprixsejren.

200 år siden Fladstrand blev til Frederikshavn: Kronprins Frederik fejrer byen

Det kan du læse mere om i denne artikel:

Video video-man om stjernestatus: Det er slut nu

Del din kommentar

Forsiden lige nu