Her er vinderen af Vild med dans

fredag d. 24. november 2017 kl: 22. 32 Af: Elo Christoffersen og Ritzau Fokus

Det blev til en sejr til skuespillerinden Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen i danseshowet.

Skuespillerinde Sofie Lassen-Kahlke og hendes partner, Michael Olesen, stod fredag aften som vinder af Vild med dans 2017.

Det stod klart efter finalen, hvor parret kunne løfte trofæet foran de omkring 3000 publikummer i salen og tv-seerne hjemme i stuerne.

– Tusind tak for helvede, råbte Michael Olesen ud til publikum.

Sofie Lassen-Kahlke var mere afdæmpet:

– Jeg fatter det slet ikke, sagde Sofie Lassen-Kahlke om sejren i Vild i dans.

I konkurrencen var de oppe mod skuespillerinden Iben Hjejle og hendes partner, Morten Kjeldgaard, der altså måtte nøjes med en andenplads.

Iben Hjejle i tårer

Iben Hjejle var i tårer efter hun og Morten havde danset en freestyle:

– Det er fordi, at det er gået op for mig, at det er sidste gang jeg skal danse med Morten, sagde Iben Hjejle under udsendelsen.

I den 14. sæson af danseshowet har blandt andet YouTuberen Julia Sofia, komikeren Ane Høgsberg og kokken Dag Wichangoen kæmpet om trofæet, men de er undervejs blevet stemt ud af seerne.

Vild Med Dans-stjerne skal skilles: - Børnene skal skånes

For første gang nogensinde havde begge finalepar prøvet at stå i omdans inden finalen, og bookmakerne har heller ikke haft en stor margen mellem oddsene på Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen og Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard – dog med en lille favør til Sofie Lassen-Kahlke.

Første sejr til Michael Olesen

Det er første gang, Michael Olesen, der har deltaget i programmet i 11 sæsoner har været i finalen.

Der var også underholdning i Vild med dans-finalen.

Medina gik på scenen og fremførte nummeret “Det smukkeste” – til stor begejstring for publikum.

Husker du Vild med dans-vinderne? Her er alle vindere gennem årene.

Blå bog

Navn: Sofie Lassen-Kahlke.

Alder: 38 år.

Fødested: København.

Datter af: Niels Kahlke og Nina Lassen.

Nationalitet: Dansk.

Uddannelse: Uddannet på skuespilkurser i Los Angeles, Californien.

Karriere: Har spillet med i film og tv-serier som “Kærlighed ved første hik”, “Vildbassen” og “Krummernes jul”.

Civilstand: Gift med Hans Poul Petersen.

Bopæl: København.

Kilder: IMDB, Wikipedia, Billed-Bladet, TV2.

Del din kommentar

Forsiden lige nu