Vild med dans-darling afslører: -Jeg er single

onsdag d. 22. marts 2017 kl: 11. 55 Af: Ritzau Fokus
20170322105437495_org
For blot tre uger siden kunne Claudia Rex fejre tre års kæresteri med Kasper Svenstrup. Nu er de to gået fra hinanden. Foto: Scanpix/Nils Meilvang

Danseren Claudia Rex, som er kendt fra "Vild med dans", har brudt med kæresten, Kasper Svenstrup.

Danse-darlingen Claudia Rex og musiker Kasper Svenstrup er gået fra hinanden.

Det bekræfter “Vild med dans”-deltageren i et nyt interview med Billed-Bladet.

De to har ellers dannet par siden 2014, hvor forårsforelskede Claudia Rex afslørede sin nye kæreste med et opslag på det sociale medie Instagram.

– Er ret så glad for ham her, skrev hun dengang til billedet af Kasper Svenstrup.

Her er årets nye danske par

Fejrede tre års dag fornylig

For blot tre uger siden kunne de to så bryste sig af tre år sammen som kærester.

De to turtelduer fejrede den dag deres kærlighed med en middag, og danserinden delte et billede af de to på Instagram med ordene:

– Ude og fejre 3 år sammen med ham her.

Men nu er forholdet altså slut.

Claudia Rex og Kasper Svenstrup købte sammen for et år siden deres drømmehus på 220 kvadratmeter i Stenløse i Nordsjælland.

Blev kendt i “Vild med dans”

Den 30-årige danser blev første gang kendt på tv, da hun dansede sig ind i danskernes hjerter som en fast del af TV2-programmet “Vild med dans”.

Efter seks sæsoner på skærmen sagde Claudia Rex dog farvel til danseshowet på grund af skader i 2014.

Inden da havde hun danset sig til en andenplads i konkurrencen sammen med dansepartneren Johannes Nymark.

Claudia Rex har tidligere dannet par med DR-værten Joakim Ingversen og stuntmanden Martin Coops.

Claudia Rex har fødselsdag

Se Claudia Rex og Kasper Svenstrup fejre tre år som kærester her: https://www.instagram.com/p/BQ-1_jOFz77/?taken-by=claudirex

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu