Vild med dans er i år en blodig omgang

tirsdag d. 27. august 2013 kl: 10. 00 Af: Ritzau Fokus
 

Le Gammeltoft er kendt som dj og radiovært på danmarks Radios P3. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR1

Lange lemmer volder problemer for det højeste par i dette års ‘Vild med dans’.

Der har allerede været både blod og sved involveret i træningen hos Le Gammeltoft og Frederik Nonnemann, der i år danner par i Vild med dans, skriver tvtid.dk.

Parret øver nemlig i et kælderrum, hvor der ikke er alt for højt til gulvet.

Vild med dans-værtinde: -Jeg hviler mere i mig selv nu

Læs også: Sarah fra ‘Vild med Dans’ faldt for et hjemmelavet måltid!

– Så vi rammer hele tiden ind i lamperne, og det er altså ikke bare sådan nogle små nogen, der flytter sig, siger Le Gammeltoft, der har kasseret en række blå mærker på den konto.

Men i disse dage gælder det om at klø ekstra på for de kommende dansepartnere. Parret ved nemlig godt, at der skal knokles ekstra hårdt, fordi Frederik er ny i ‘Vild med dans’-regi, ligesom Le Gammeltoft måske ikke er så et kendt ansigt, men mere kendt fra radio og undergrundsverdenen som dj.

– Vi skal kæmpe, og det gør vi. Jeg skal først og fremmest opnå en forståelse for dans, og det er det, vi arbejder på lige nu, siger Le Gammeltoft.

Læs også: ‘Vild med Dans’ prinsesse ønsker sig en ung fyr

Den 35-årige radiovært er blevet sendt på ekstra træning af sin unge partner for at få smidighed i sin lange krop.

TV2 afslører: -Derfor får Christiane comeback

– Jeg er gammel og stiv. Jeg har nok altid sådan lidt ubevidst gået en smule bøjet sammen for at skjule min højde. Jeg har aldrig rigtig givet slip, men nu skal jeg rettes ud, siger hun.

Hver gang parret har overstået deres tre timers dansetræning, er Le Gammeltoft derfor blevet sendt til en halv times yoga for at arbejde med smidigheden.

Del din kommentar

Forsiden lige nu