Mads Laudrup: Far ser nok ikke Vild med dans

torsdag d. 5. september 2013 kl: 15. 42 Af: Ritzau Fokus
 

- Det kunne da være sjovt, hvis mine forældre kom og kiggede, men jeg ved faktisk ikke om de gør, siger Mads Laudrup. Foto: Mogens Flindt

Jobbet som fodboldtræner i England kan gøre det svært for Michael Laudrup at se sin søn i showet.

Når Mads Laudrup fredag den 13. september skal vise danskerne, om han også kan danse på sine fodboldben, er det ikke sikkert, at hans forældre ser med.

Her er årets nye danske par

Det fortæller den 24-årige fodboldspiller til Newspaq.

Faderen, den tidligere landsholdsspiller Michael Laudrup, er nemlig træner for den engelske klub Swansea, og eftersom de spiller kamp tæt på hver weekend, er det svært at slippe af sted til Danmark.

– Det kunne da være sjovt, hvis mine forældre kom og kiggede, men jeg ved faktisk ikke om de gør. For at min far kunne komme med, ville det jo kræve, at der var en pause, hvor spillerne skulle spille landskamp, for de spiller jo hele tiden, forklarer Mads Laudrup.

Han fortæller dog, at han har familiens fulde opbakning til danse-eventyret, hvor han skal danne par med sidste års vinder, Claudia Rex.

– Vi har selvfølgelig snakket om tingene, og de har sagt, at hvis det var noget, jeg havde lyst til, så skulle jeg selvfølgelig gøre det. De har lyttet til det, jeg har sagt, og de synes, at det lød som noget, jeg skulle gøre, fortæller han.

Claudia Rex har fødselsdag

– Jeg har sagt til dem, at jeg synes, det var en fed udfordring at få, og at det kunne være spændende at prøve at lære noget helt nyt, som jeg ikke anede, om jeg ville kunne finde ud af, siger han.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu