Vild $mith tager på turne i efteråret

tirsdag d. 18. august 2015 kl: 17. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
vild $mith tager på turne til efteråret. Pressefoto

vild $mith tager på turne til efteråret. Pressefoto

Den danske drengerøvs rap-trio følger op på deres hypede album, der netop er udkommet, med en omfattende Danmarksturné dette efterår

Vild $mith består af de tre unge herrer, Vild Ting, Vild Son & HvidMayn. Drengene rider på en bølge af vanvittig, dansk lyrik om blottede følelser & vild ungdom, der har skabt et uregerligt image for trioen om berygtet vildhed & fest.

Kække rapdrenge vil have mere kærlighed

Deres andet album, Straight Fire, er netop landet på gaden, og traditionen tro er deres forrykte & iørefaldende hits allerede godt på vej opad hitlisterne. Dette er specielt deres nyeste single, Klogere Nu.

Vild $mith har berygtede, geniale optrædener bag sig med en sprudlende liveenergi. Om deres gig på Smukfest 2015 skriver GAFFA: »Det var da også en svært smittende energi, de tre rappere og deres to musikere lagde for dagen, og dermed forsvandt min indledende svage lyst til at zappe væk fra TV-Scenen og over til Dizzy Mizz Lizzy på Bøgescenerne ganske hurtigt.«

Drengerøvene har ry for at vælte spillestederne med deres bund ærlige & fandenivoldske hits, så vær klar på massiv vildhed, når trioen indtager de danske byer dette efterår.

Ny video fra Vild $mith: Hylder den gode røv

Vild Smith tager HOOHA, det nye skud på rapstammen med som support. Gruppen består af fire unge gutter, der har skabt en sound der trækker referencer fra southern rap og neo-soul, og som de selv beskriver som regelløst urban. HOOHA er netop aktuel med debutsinglen Hoodie & Sneaks.

Tour datoer:

02.09 – Train, Aarhus (Smells Like Teens, Klokken 17.00)
02.09 – Headquarters, Aarhus (Klokken 21:00)
03.09 – Walthers Musikcafé, Skanderborg
04.09 – Vejle Bypark, Vejle
05.09 – Kulisselageret, Horsens
10.09 – Posten, Odense
11.09 – Pitstop, Kolding
12.09 – Forbrændingen, Albertslund
17.09 – Sønderborghus, Sønderborg
18.09 – Paletten, Viborg
19.09 – Tapperiet, Køge
25.09 – Lille Vega, København
26.09 – Klauzdal, Herlev

Del din kommentar

Forsiden lige nu