Voodoo på 7’eren skal bringe fans og musikkere tættere sammen

fredag d. 1. februar 2013 kl: 14. 41 Af: Uffe Dahl
 

På mandag den 4. februar er der premiere på 7’erens helt nye musikprogram ”Voodoo”.

Voodoo-værterne Inez Gavilanes  og Jeppe Voldum

De nye Voodoo-værter Inez Gavilanes og Jeppe Voldum.

Programmet har en ambition om at bringe seere og musikere tættere på hinanden.

 

Det skal ske ved at Voodoo involverer begge grupper på en helt ny måde.

 

Til den opgave er valgt tidligere Boogievært Jeppe Voldum, der sammen med sangerinde Inez Gavilanes bliver værter for programmet.

 

”Voodoo” er et musikprogram i øjenhøjde med 7’erens unge målgruppe. Vores seere skal være med til at forme programmet, og rykke kunstnere og fans tættere på hinanden. Slut med klassiske sofa-interviews og ekspertværter. Ind med digital interaktion, Skype-samtaler og seer-anmeldelser”, fortæller 7’erens Kanalchef Nanna Schultz.

”Voodoo”-værtsparret er et par markante personligheder, der har styr på, hvad der rykker i musikkens verden: Jeppe Voldum og Inez Gavilanes. Jeppe startede sin tv-karriere på DR´s Boogie TV, og Inez har en fortid som sangerinde i ind- og udland og som radiovært på The Voice. Nu er Jeppe og Inez klar til at formidle den bedste musik, Voodoo-listen, seer-anmeldelser og meget, meget mere – og de glæder sig.

Del din kommentar

Forsiden lige nu