Wafande får en nytårsbaby: -Livet er skønt

lørdag d. 23. september 2017 kl: 10. 45 Af: Ritzau Fokus
Wafande Pierre Jolivel Zahor
Wafande skal være far. Foto: Simon Skipper/Scanpix (Arkivfoto)

Sangeren bliver efter planen far for første gang på årets første dag i 2018.

2018 starter, hvis alt går efter planen, med et brag for Wafande.

Den 34-årige musiker bliver nemlig far for første gang, når hans kæreste, den professionelle danserinde Nafi Lisa Gravesen, føder parrets baby, der er sat til at komme til verden på årets første dag i 2018.

Popstjerne jubler: -Jeg skal være far

– Jeg nyder, at jeg har ro på hjemmefronten. Der er gode ting i vente, og alt er godt, siger Gi’ mig et smil-sangeren på den røde løber til årets P3 Guld, der løb af stablen fredag aften i Koncerthuset.

Vil ikke vide kønnet på barnet

Wafande og kæresten ved endnu ikke, om de bliver forældre til en lille dreng eller pige.

Og parret ved heller ikke, om det vil vide det på forhånd.

– Vi tager det lidt, som det kommer. Stille og roligt, ingen stress. Livet er skønt, siger den Voice Junior-aktuelle dommer, der også ser frem til de kommende liveshows.

– Jeg bliver gang på gang overrasket over de små talenter, vi har rundt omkring i Danmark. Jeg er meget spændt. Jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang med liveshowene, lyder det fra sangeren.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu