Whitesnake giver koncert i Danmark

onsdag d. 15. april 2015 kl: 13. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 

Rock-ikonerne i Whitesnake tager på verdensturné og giver en koncert i Danmark

Rock-ikonet Whitesnake er klar til endnu en verdensturné, der følger i kølvandet på deres 12. studiealbum The Purple Album, som udkommer den 19. maj i år.

Turnéen bringer dem til Kulturværftet i Helsingør den 14. november, hvor set-listen vil byde på sange fra det kommende Deep Purple inspirerede album og klassiske Whitesnake numre.

Fan løber efter Beyoncé og Jay Z op på scenen

Whitesnake blev dannet i England i 1978 af David Coverdale og bandets oprindelige lyd fra 80’erne blev sammenlignet med navne som Deep Purple. Med årene har de bevæget sig mod en mere mainstream rock-lyd, hvilket har resulteret i en række velkendte hits som blandt andet Ain’t no love in the heart of the city og Here I go again.

Skandale-sangstjerne slår til igen: Anholdt efter koncert

Den nye udgivelse The Purple Album består af genfortolkninger af klassiske sange fra de to Mark 3 og Mark 4 albums, hvor David Coverdale var forsanger i Deep Purple. Det er en hyldest til den tid og bandet.

Se videoen til den nye single “Stormbringer” herover.

Del din kommentar

Forsiden lige nu