Skuespiller læste om sin egen skilsmisse i sengen

mandag d. 23. september 2013 kl: 8. 18 Af: Ritzau Fokus
 

Will Smith, Jada Pinkett Smith og deres to børn. Foto: Colourbox free

Nespresso-manden giver de andre baghjul: Tjener mere end dobbelt så meget som nogen anden skuespiller

Will Smith lå ved siden af sin kone i sengen, da han læste om sin egen skilsmisse.

Det kom som noget af en overraskelse, da skuespilleren Will Smith fandt ud af, at han skulle skilles. Det skriver Female First.

Der var masser af spekulationer sidste år om, hvorvidt skuespillerinden Jada Pinkett Smith havde bedt om en skilsmisse fra hendes mand gennem 16 år, Will Smith.

Jada Pinkett Smith var hurtigt ude og afvise rygterne, men de nåede alligevel frem til hendes mand.

I et interview med Queen Latifah fortæller Will Smith, at han hørte om skilsmissen, da han lå ved siden af sin kone i sengen.

– For et år siden var der en masse rygter, om at Jada og jeg skulle skilles. Jeg lå i sengen med Jada, og så læste jeg “Jada Pinkett Smith vil skilles” og jeg tænker “Det er sindssygt”, siger Will Smith og fortsætter:

– Jeg kiggede på hende og spurgte “Skat, hvor var du i går?”

Selvom parret ikke har nogen planer om at skilles foreløbig, indrømmer Will Smith, at ægteskab ikke er en dans på roser.

– Det er ikke let. Det er det sværeste, du skal i dit liv. Man skal prøve at klare de udfordringer der er i livet, med familien og kærligheden side om side med en resten af dit liv. Det er en kamp, siger han.

Amerikansk rapper scorer VM-slutrundesang i Rusland

Will Smith og Jada Pinkett Smith blev gift i 1997. Sammen har parret to børn; skuespilleren Jaden Christopher Syre på 15 og sangerinden Willow Camille Reign på 12.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu