X Factor-deltager kæmper fortsat for sit liv

mandag d. 9. maj 2016 kl: 11. 00 Af: Elo Christoffersen
 
26-årige Tamam Kvadrani Abuka (helt til venstre i billedet) blev søndag dødeligt kvæstet i en alvorlig trafikulykke. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR (Arkivfoto)

26-årige Tamam Kvadrani Abuka (helt til venstre i billedet) blev søndag dødeligt kvæstet i en alvorlig trafikulykke. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR (Arkivfoto)

26-årige Tamam Kvadrani Abuka, kendt fra X Factor-gruppen 8210, blev søndag dødeligt kvæstet i en alvorlig trafikulykke.

En alvorlig ulykke søndag morgen betyder, at den tidligere x-Factor-deltager lige nu svæver mellem liv og død.

Hendes prognose er uvis, og familie og venner venter nu på, at lægerne kan indgyde håb og en fremtid for den 26-årige Tamam Kvadrani Abuka. Det fortæller hendes storebror.

– Der er ikke noget nyt. Vi har en aftale med lægen ved 14-tiden, så ved vi mere, siger Tamams bror Mohamed Kvadrani Abukar til kendte.dk.

Han fortæller, at de fleste familiemedlemmer mandag morgen er hjemme og hvile, men de vender tilbage senere, så de er til stede, når klokken bliver 14.

X Factor Tamam er død

Mange mødt op på hospitalet for at vise sympati

På trods af, det var tilbage i 2010, at gruppen ‘8210’ hittede i X Factor, er de ikke blevet glemt; i går var mere end 100 mennesker mødt op på hospitalet for at vise deres sympati for den kvæstede kvinde.

– Og jeg tror, der kommer lige så mange i dag, siger Mohamed Kvadrani Abukar.

– Hun er kendt over hele Danmark, og der er mange, der elsker hende. Det er selvfølgeligt dejligt med al den støtte og opbakning, fortæller han fra hospitalet, hvor han altså lige nu går og venter på, at klokken bliver 14 og han og familien forhåbentlig bliver klogere på søsterens tilstand.

Fatal beslutning

Det var en beslutning om i sidste øjeblik at dreje fra i et motorvejskryds, som var medvirkende til den alvorlige ulykke, der fandt sted tidligt søndag morgen i motorvejskrydset, hvor man kan køre fra E20 til Motorring 3 ved Avedøre. Tamam Kvadrani Abuka blev slynget ud af bilen, da den forulykkede.

– De er forulykket i “sneglen”, hvor man fuldstændig ændrer retning, og det ser ud til at være sket så sent i forløbet, at bilen ikke har kunne følge med, har vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Jens Møller, tidligere sagt til Newsbreak.dk.

Kurven snor sig i en vinkel på omkring 270 grader, så fart har haft afgørende betydning.

Slynget ud af bilen med stor kraft

Tamam Kvadrani Abuka blev med stor kraft slynget ud af bilen, da den kørte galt, og politiet mener, at hun kørte uden at være fastspændt med sikkerhedsselen, men det spørgsmål skal nu afgøres af en bilinspektør.

De to passagerer, en yngre kvinde og en yngre mand, er ikke kommet alvorligt til skade.
‘Min mor…’

I et interview med DR har Tamam på spørgsmålet om, hvem hun beundrer mest, svaret: “Min mor, fordi vi altid har haft det bedste venskab. Hun er ligesom en veninde, og jeg ved at hun altid vil være ved min side – uanset hvad der sker.”

I dag er Tamams mor ved sin datters side. Af den mest tragiske årsag.

Tamam  stillede også op i X-Factor i 2009 med veninden Daniella i gruppen ‘Soulconnect’ men nåede ikke frem til live-programmerne. Først da gruppen blev udvidet med yderligere to medlemmer og tog navnet ‘8210’, slog de for alvor igennem og endte med at blive nummer syv i liveprogrammerne. (Kilde: DR).

Del din kommentar

Forsiden lige nu