X Factor-deltagere inden debuten: -Sådan er nerverne

fredag d. 23. februar 2018 kl: 18. 00 Af: Ritzau Fokus

Sommerfuglene basker i maven - fredag skydes den sidste sæson af "X Factor" i gang med årets første liveshow.

Den sidste sæson af “X Factor” på DR ruller over skærmen i denne tid.

Fredag aften sparkes det første liveshow i X Factor i gang, når dørene åbnes på scenen, og de ni deltagere skal synge foran hele Danmark.

Lige op til premieren er nerverne i ro, men det sitrer i deltagerne, som begynder at kunne mærke suset ved tanken om at skulle optræde for dommerne, publikummet og seerne.

Ægteparret er nervøse

Især hos gruppen og ægteparret Anne Mette & Tomas, som skal synge nummeret “Technicolour Beat” af Oh Wonder, kan livedebuten mærkes.

– Hver gang vi har skullet performe under vores forløb, er jeg blevet nervøs, siger Anne Mette og uddyber:

Sofie Linde siger farvel til DR: Hendes nye job er allerede på plads

– Det er noget med at kunne være i det og så alligevel stadigvæk give det bedste, man har. Hvis vi bliver nervøse – det kan jo komme til udtryk på mange forskellige måder – så skal vi sige det til folkene bag, så de kan komme og hjælpe os.

Derfor er det klart en fordel, at de er to, som kender hinanden så godt, som de gør, lyder det fra X Factor-ægteparret.

– Vi lavede en prøve onsdag, hvor de trak dørene fra og uh, det var vildt. Men det bliver fedt at komme op at synge, tilføjer gemalen Tomas.

De voksnes kategori er rolige

I den voksne kategori lyder det samstemmigt fra de tre sangere, Rasmus, Jamie Talbot og Anja Nynne, at de er rimelig rolige.

– Jeg er spændt, men jeg har det fint nu. Men jeg tror, at jeg tænker: “Hvorfor? Jeg vil ikke”, når jeg står omme bag dørene, og de skal til at gå fra, udbryder Anja Nynne med et grin.

– Jeg er rolig nu, men jeg ved også, at jeg kommer til at være spændt som en fjeder, lyder det videre fra den 27-årige stewardesse og sangerinde, som skal synge “Bust Your Windows” af Jazmine Sullivan.

Rasmus skal synge Labrinth-sang

Alle sangerne har haft prøver på deres optræden inden premieren fredag, og det har beroliget sangeren Rasmus, som skal synge nummeret “Misbehaving” af Labrinth.

– Efter prøven har jeg det sådan, at “det bare er det her, jeg skal på fredag-agtigt”, lyder det fra den 27-årige tømrer.

Den unge kategori har sangerinden Sanne Salomonsen som mentor.

DR: Her er afløseren for X Factor

Den voksne kategori har popproduceren Remee som mentor, mens komponisten Thomas Blachman har grupperne under sine vinger.

X Factors liveshows har premiere fredag klokken 20 på DR1.

Del din kommentar

Forsiden lige nu