X Factor-dommer indlagt

fredag d. 1. juli 2016 kl: 10. 22 Af: Ritzau Fokus
Rita Ora har tidligere været dommer i
Rita Ora har tidligere været dommer i "X Factor". Foto: Rich Fury/RICH FURY/INVISION/AP

Et tætpakket program med reklamejob, festival, film- og musikindspilninger har bragt sangerinden Rita Ora helt i knæ.

Et hæsblæsende program har slået sangerinden Rita Ora fuldstændig ud af kurs.

Efter flere uger med festival, reklamejob, film- og musikoptagelser blev den 25-årige sangstjerne og tidligere “X Factor”-dommer onsdag indlagt for udmattelse, afslørede hun torsdag på Twitter.

Stjernekok smed sexet skuespiller på porten

– Denne dag har været ret hård, men jeg kommer igennem det, tweetede “I Will Never Let You Down”-sangerinden til et billede, hvor hun ligger i en hospitalsseng med et drop i armen.

– Tak til alle mine fans og venner for støtten. Jeg elsker jer, sluttede hun opslaget fra sygehuset.

Indlæggelse skyldtes udmattelse

På det sociale medie Snapchat skrev hun, at indlæggelsen skyldtes udmattelse, og billederne fra hendes Instagram-profil vidner også om et tætpakket program.

I øjeblikket pendler sangerinden nemlig mellem den canadiske storby Vancouver, hvor hun optager scener til den kommende “Fifty Shades of Grey”-film, “Fifty Shades Darker”, og til England, hvor hun indspiller sit kommende studiealbum.

Kollapset er Oras andet på blot tre år. I 2013 faldt hun om under en fotooptagelse i Miami på grund af hedeslag og dehydrering.

Pop-sensation vært ved MTV-show

Se Oras opslag fra hospitalet her:


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu