Her er alle de X Factor-dommere vi har mødt

tirsdag d. 7. november 2017 kl: 9. 27 Af: Elo Christoffersen

Der har været en udskiftning af X Factor dommere gennem tiden. Få overblikket her.

X Factor dommere har gennem årene skiftet.

X Factor blev i 2008 lanceret i Danmark. Talentshowet blev sendt i januar, februar og marts.

I de to første sæsoner var dommerne Thomas Blachman, Lina Rafn og Remee hyret som X Factor dommere.

Robbie Williams gør store øjne af ung græsk kvinde: Så reagerer hans kone

I 2010 valgte Thomas Blachman og Lina Rafn at stoppe i X Factor. De blev erstattet af Soulshock og Pernille Rosendahl.

I 2011 og 2012 fortsatte Pernille Rosendahl som dommer, mens Remee og Soulshock blev erstattet af Cutfather samt Thomas Blachman, der vendte tilbage efter en sæsons pause.

Cutfather elsket for sit grin

Cutfather var elsket som X Factor dommer på grund af hans herlige grin.

Cutfather så tilbage på X Factor med glæde:

– Det var virkelig sjovt at være med i X Factor, men det var også udmarvende. Det er en kæmpe udfordring, at man både skal arbejde med artisterne og så håndtere hele pressedelen. Jeg er vant til at arbejde med artister, men udfordringen bliver dobbelt op, når man har offentlighedens beskuelse. Alle har en mening om det, man laver, sagde Cutfather til dr.dk i 2015.

Blachman truede med at stoppe

Thomas Blachman truede dog i sæsonen 2012 med, at stoppe i X Factor:

– For min skyld kan al reality tv afgå ved døden, når det her er overstået. For så er det ikke noget, jeg beskæftiger mig med mere. Men det er måske bare en ny begyndelse, sagde han dengang til BT.

I 2013 fortsatte Thomas Blachman som dommer, mens Pernille Rosendahl og Cutfather valgte at stoppe. De blev erstattet af Ida Corr og Anne Linnet.

Thomas Blachman som fortsatte i 2014 og 2015 dommer, mens Ida Corr og Anne Linnet blev erstattet af Lina Rafn, der vendte tilbage efter fire sæsoners pause, og Remee, der vendte tilbage efter tre sæsoners pause.

I 2016 og 2017 fortsatte Thomas Blachman og Remee som dommere, mens Lina Rafn valgte at stoppe og blev erstattet af Mette Lindberg.

I sæsonen 2018 fortsatte Thomas Blachman og Remee som dommere, mens Mette Lindberg stoppede. Hun blev erstattet af Sanne Salomonsen.

Og det vakte glæde hos de to mandlige X Factor-dommere:

Før X Factor: Blachman glæder sig til særlig - og ny - del af det populære talentshow

– Med al respekt for de andre kvindelige dommere, som jeg har siddet ved det dommerbord med, så har der for mig aldrig været en, som var mere interessant at høre på end Sanne, sagde Thomas Blachmann efter offentliggørelsen af den nye meddommer.

For DRs vedkommende er X Factor 2018 den sidste sæson af det populære talentshow.

Del din kommentar

Forsiden lige nu