X Factor-Sarah: Ingen skam at slutte her

lørdag d. 27. februar 2016 kl: 7. 00 Af: Ritzau Fokus

Sarah Glerup overlevede ikke sin anden tur i farezonen. Men det er der ingen skam i, mener sangerinden.

Sarah Glerup blev stemt hjem i andet liveshow, da hun for anden gang endte i farezonen i X Factor.

Sarah Glerup blev stemt hjem i andet liveshow, da hun for anden gang endte i farezonen i X Factor. Foto: Mogens Flindt/Polfoto

Sarah Glerups talent rakte til to fredage i X Factor, hvor hun begge gange endte i farezonen. I andet liveshow kunne den 30-årige sangerinde dog ikke synge sig til overlevelse i konkurrencen, men måtte vige pladsen for Remees duo The Competition.

– Jeg synes ikke, der er nogen skam i at slutte her. Jeg er bare stolt og beæret over at have været med, og bevise, at jeg godt kan noget, selv om jeg ikke kan trække vejret selv eller bevæge mig særlig meget, siger Sarah Glerup efter showets afslutning.

Robbie Williams gør store øjne af ung græsk kvinde: Så reagerer hans kone

I fredagens skandinaviske tema sang hun “Vi to er smeltet sammen” af Stoffer & Maskinen, men det udløste kritik fra dommer Mette Lindberg.

– Denne her sang styrker ikke din vokal. Du er en voksen kvinde, og derfor bliver det altså for pattet med børnetegninger på skærmene bag dig, sagde Mette Lindberg efter Sarah Glerups første optræden.

Optimistiske Sarah

Allerede i sekunderne efter nyheden om, at hun var røget i farezonen, var optimismen tydelig at spore hos Sarah Glerup, der sang i voksenkategorien. Hun lod sig ikke gå på af, at hun skulle i farezonen for anden gang.

– I løbet af to shows får jeg lov at synge fire gange, så jeg tænker bare, at jeg i hvert fald får vist, at man godt kan synge, selv om man har en respirator, sagde Sarah Glerup på X Factor scenen.

Det nye tiltag i årets X Factor betød, at hun skulle optræde med en såkaldt “Save me song” i farezonen i stedet for at gentage sin første performance. Her faldt valget på Depeche Modes “Enjoy The Silence”, som dog ikke kunne redde sangerindens deltagelse i næste uges program.

Før X Factor: Blachman glæder sig til særlig - og ny - del af det populære talentshow

– Jeg har haft en god oplevelse med X Factor, og godt nok fik jeg ikke flest stemmer i dag, men sådan er det jo både her og i politik, hvor jeg kommer fra. Det kan jeg godt leve med, siger Sarah Glerup.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu