X Factor Tamam er død

onsdag d. 11. maj 2016 kl: 22. 47 Af: Elo Christoffersen
 
26-årige Tamam Kvadrani Abukar (helt til venstre i billedet), der søndag var involveret i en alvorlig trafikulykke, er onsdag aften død af sine kvæstelser. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR (Arkivfoto)

26-årige Tamam Kvadrani Abukar (helt til venstre i billedet), der søndag var involveret i en alvorlig trafikulykke, er onsdag aften død af sine kvæstelser. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR (Arkivfoto)

Den tidligere X Factor-deltager døde af sine kvæstelser onsdag aften

En alvorlig bilulykke søndag morgen 9. maj, har nu kostet den populære sangerinde livet.

26-årige Tamam Kvadrani Abukar har ligget i respirator, efter hun søndag morgen blev med stor kraft slynget ud af bilen, da den kørte galt. Onsdag aften afgik hun ved døden.

Præsident er pludselig død

– Jeg kan bekræfte, at kvinden fra ulykken i søndags klokken 19.11 onsdag aften er afgået ved døden, siger vagtchef ved Vestegnens Politi, Henrik Andreasen.

Mandag sagde Tamams bror, Mohamed Kvadrani Abukar, til kendte.dk.:

– Der er ikke noget nyt. Vi har en aftale med lægen ved 14-tiden, så ved vi mere.

Og allerede dengang vidste man, at prognoserne var meget dårlige. På trods af det, var der dog et enkelt lyspunkt:

– Hun er kendt over hele Danmark, og der er mange, der elsker hende. Det er selvfølgeligt dejligt med al den støtte og opbakning, sagde Mohamed Abukar mandag.

Fatal beslutning

Det var en beslutning om i sidste øjeblik at dreje fra i et motorvejskryds, som var medvirkende til den alvorlige ulykke, der fandt sted tidligt søndag morgen i motorvejskrydset, hvor man kan køre fra E20 til Motorring 3 ved Avedøre. Tamam Kvadrani Abukar blev slynget ud af bilen, da den forulykkede.

– De er forulykket i “sneglen”, hvor man fuldstændig ændrer retning, og det ser ud til at være sket så sent i forløbet, at bilen ikke har kunne følge med, har vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Jens Møller, tidligere sagt til kendte.dk.

Klublegende er pludseligt død: Fodboldverdenen er i sorg

Kurven snor sig i en vinkel på omkring 270 grader, så fart har haft afgørende betydning.

Politiet mener, at hun kørte uden at være fastspændt med sikkerhedsselen, men det spørgsmål skal nu afgøres af en bilinspektør.

Del din kommentar

Forsiden lige nu